Lynet er kun nogle få centimeter i diameter, men har en lysstyrke svarende til 1 million 100 Watts glødelamper pr. m.
Temperaturen i lynet bliver op til 30.000 grader.
Denne pludselige temperaturstigning får luften til at udvide sig eksplosionsagtigt.
Denne luftudvidelse er det vi hører som de kraftige tordenskrald.
Strømstyrken i et lyn kan nå flere hundrede tusinde ampere, og spændingen kommer op på millioner af volt.
Selve processen forløber inden for et par hundrede milliontedele af et sekund, så energien i lynstrømmen til jorden er meget begrænset, selv om effekten er stor.
De fleste lyn er en elektrisk strøm af negative ladninger fra sky til jord.
Hvad man ikke kan se med det blotte øje, er det såkaldte "forlyn".
Forlynet er en ladningsfyldt kanal, der på brøkdele af sekunder udvikler sig fra skyen mod jorden før den egentlige lynudladning.
Fra jorden, eller ting eller på jordoverfladen, udvikles der også små fangladninger mod skyen, og det er det der er med til at bestemme, hvor lynet rammer eller "slår ned".
Når lynet udlades tømmes kanalen for ladninger fra jorden mod skyen, hvilket får det til at se ud som om lynet slår nede fra og op.
Lynet dannes af den elektricitet, der oplades i de tordenskyer.
Det kræver at der opstår nogle specielle vejrforhold, hvor en luftmasse med et vist indhold af vanddamp flyttes op i luften.
Der afkøles luftmassen så hurtigt, at den frigør en mængde energi (varme), som igen ved fortætningen forstærker opdriften i skyen.
Det er altså solen der i dette tilfælde, der er den egentlige energikilde.