Virtuelt kort

Hvordan fungerer en MP3?

Mp3.jpg

Bærbar mp3 afspillere kan afspille .mp3 formatet uden for en computer ligesom en discman eller en walkman.

Musik fylder ganske meget i digital form. På bare et sekunds stereomusik er der 1.411.200 bits information.

Man mærker tydeligt, at det er tungt at håndtere, når musik skal downloades fra internettet.

Det kan nemlig tage lang tid. MP3 formatet er netop udviklet for at få digital musik til at fylde mindre.

Piller data ud - uden at du opdager det

MP3 komprimerer antallet af bits, uden at du kan høre væsentlig forskel på kvaliteten af musikken.

MP3 formatet kan få musikken til at fylde 10-14 gange så lidt som originalversionen.

Med MP3 kan man altså f.eks. få et 32-megabyte (MB) nummer til at fylde omkring 3 megabyte (MB).

På den måde kan du langt hurtigere downloade eller sende musik via internettet.

Og du kan få plads til meget mere musik på din computer, uden at den optager for meget plads.

Øret er nemt at snyde

Når musikken skal komprimeres, bruger man bl.a. særlige beregninger, som tager udgangspunkt i, hvordan det menneskelige øre fungerer. Man kalder det også psyko-akustiske beregninger.

Musikken kan f.eks. indeholde samtidige lyde, som ligger så tæt på hinanden i frekvens, at øret ikke kan høre forskel.

Her kan man fjerne den ene lyd, uden at det har den store betydning.

Og visse lyde bliver uhørlige, når der er andre lyde kort før eller efter.

Derfor kan man også fjerne disse lyde, uden at du vil registrere det.

Nogle lyde kan også blive overdøvet af andre lyde, og her kan man fjerne den svageste lyd uden det store tab i lydkvalitet.

Skær lidt væk

Man bruger også en anden komprimeringsteknik, der er baseret på, at lydbølger som regel følger forudsigelige bølgemønstre.

Ved at prøve at forudsige hvordan bølgen bevæger sig, kan man skære i datamængden.

Men det er noget, der kan høres, hvis der pludselig kommer lyde, som ikke var forudset.

Desuden kan man fjerne nogle data fra signalet, uden at det påvirker lydkvaliteten overhovedet - ofte 2:1.

Det er bl.a fordi, man ikke udnytter alle bits hele tiden. Når der ikke er skruet helt op for volumen, er der nemlig ledige bits.

Det kan altså i et vist omgang lade sig gøre at udelade lyde fra musikken, uden at lytteren vil opleve, at det er gået ud over kvaliteten.  

kommenter denne side:


Navn
E-mail
Kommentar
Alle felter skal udfyldes
Denne side er oprettet: 12.03.2009
Denne side er sidst opdateret: 25.03.2009

Mød os på

YouTube Facebook
Danfoss Universe | Mads Patent Vej 1 | 6430 Nordborg | 7488 9500 | info@danfossuniverse.com
skybrud.dk
Research Lab
Impact by Danfoss Universe
Universe Fonden
Luk

Universe Research Lab forsker i læring, kreativitet, undervisning og innovation hos børn og unge og stiller sin viden til rådighed for interessenter i uddannelsessystemet, erhvervslivet og Danfoss Universe.

Besøg Universe Research Lab
Luk

Impact by Danfoss hjælper danske og internationale virksomheder med at styrke innovationsevnen.

Besøg IMPACT by Danfoss
Luk

Universe Fonden er en almennyttig fond, der har til formål at gennemføre forskning og forskningsbaserede udviklingstiltag inden for læring, kreativitet og innovation.

Besøg Universe Fonden
EnglishDeutsch
ForsideOm Danfoss UniversePresseKontaktNyhedsbrevÅrskortLog inSøg
Parkens oplevelserPlanlæg besøgMest for skolerKonferencer og festerBliv klog