Hvad er en "kælvende" gletsjer?

Gletsjerne ved kysten i Grønland, Chile, Alaska og Antarktis får et voldsomt endeligt.

Man siger, at gletscheren "kælver".

På gletsjerens vej mod havet skubbes den henover ujævn undergrund. Derved kan der opstå spalter og revner.

Når gletsjeren så når frem til havet, knækker isen af ved revnerne.

Hvis gletsjeren eller isstrømmen endnu er intakt, når den kommer frem til havet, brækker den ikke med det samme. Bølgerne udhuler den nedefra.

Efterhånden understøttes de højere lag ikke mere, og de falder i havet. 

Det er på den måde, isbjerge dannes.

På Antarktis og i Grønland kan disse isbjerge være lige så store som skyskrabere, hvis de blev målt fra top til bund.

Vidste du?

Det var et arktisk isbjerg af denne slags, der førte til Titanics undergang i 1912!

Selv i dag er isbjerge meget farlige for skibsfarten, og de overvåges derfor nøje.

De er så massive, at de sagtens kan ødelægge et skib, og dertil kommer, at 9/10 af deres masse befinder sig under vandet - man ser kun toppen af isbjerget.

Vinteren 1912 var usædvanlig varm.

Derfor var der i april måned et stort antal isbjerge fra Grønland, som i det nordlige Atlanterhav.

Radiotelegrafisten havde modtaget adskillige advarsler om is, men Titanic satte ikke farten ned - det hed sig, at den ikke kunne synke.

Da man fik øje på et isbjerg, var det for sent: Titanic stødte sammen med det og sank.

Omtrent to en halv time senere var 1.517 mennesker omkommet i det kolde vand.