Virtuelt kort

Nikola Tesla - lynets mester

NikolaTesla.jpg

Det apparat, der skaber lynet, kaldes en Tesla-spole. 

Det blev opfundet af Nikola Tesla, en serbisk-født amerikaner, der levede fra 1856 til 1943.

Tesla var fysiker, elektromekaniker og en af de mest produktive opfindere nogensinde.

Han udviklede induktionsmotoren og et kraftoverførselssystem for vekselstrøm og gjorde utallige elektriske og mekaniske opfindelser.

Blandt andet opfandt han de grundlæggende principper og mekanismer bag trådløs teknologi, Tesla-spolen og tændrøret.

Var det Tesla, der opfandt radioen?

Selvom Guglielmo Marconi fik æren for opfindelsen af radioen, havde han anvendt en række apparater, som Tesla havde patent på.

Den retssag, som de to førte mod hinanden, varede i flere årtier, og Tesla fik først tildelt det amerikanske patent efter sin død.

lynsimulator.jpg

Hvorfor kaldes Tesla for "Lynmesteren"?

Tesla havde en drøm om at overføre elektrisk strøm ved hjælp af trådløs teknologi.

For at opnå dette, byggede han en gang en anordning, som han kaldte en "Forstørrelses-Sender" - en slags gigantisk Tesla-spole.

Den kunne sende mange millioner volt ned i jorden, og den lavede den længste menneskeskabte lyn-udladning fra punkt til punkt: 30 meter - det er længere end den Blå Kube!

Da den blev tændt en aften i 1899, fik senderen generatoren hos elselskabet i El Paso til at bryde sammen, og strømmen gik i hele byen.

Lederen af elselskabet blev hvidglødende af raseri og nægtede at give Tesla mere gratis strøm, som han ellers havde gjort tidligere.

Denne side er oprettet: 12.03.2009
Denne side er sidst opdateret: 27.10.2010

Mød os på

YouTube Facebook
Danfoss Universe | Mads Patent Vej 1 | 6430 Nordborg | 7488 9500 | info@danfossuniverse.com
skybrud.dk
Universe Fonden
Luk

Universe Fonden er en almennyttig fond, der har til formål at gennemføre forskning og forskningsbaserede udviklingstiltag inden for læring, kreativitet og innovation.

Besøg Universe Fonden
EnglishDeutsch
ForsideOm Danfoss UniversePresseKontaktNyhedsbrevSøg
Parkens oplevelserPlanlæg besøgMest for skolerKonferencer og møderBliv klog