En intensiv og inspirerende formiddag om produkter med exceptionel værdi og et nybrud i markedsføring.
Arrangementet er desværre aflyst pga. for få tilmeldinger.
Mød
• Jens Martin Skibsted, forfatter til Instant Icon, brandguru og skaber af Biomega-cyklen.
• Sune Aagaard, forfatter og grundlægger af Kontrabande.
• Charlotte Sahl-Madsen, adm.dir. hos Danfoss Universe
• Poul Mikkelsen, brand-strategisk partner i DDB
Exceptionelle produkter
En række produkter har indtaget vores hverdag og bevidsthed i en sådan grad, at de har opnået ikonisk status. Produkter som iPod’en, Rubiks terning, Folkevognen og Concorden.
Hvad er det, der gør at disse produkter skiller sig ud? Og kan andre lære at skabe ligeså succesfulde
produkter? Ja, mener Jens Martin Skibsted og Sune Aagaard, forfattere til bogen Instant Icon.
Instant icons er en ny produktgruppe, der mikser mode og designklassikere. Denne slags produkter skaber
en øjeblikkelig emotionel effekt og har et overraskelsesmoment, fordi de er differentierede og radikalt
innovative. De har som oftest en æstetik, der holder længe, og en umiddelbar appel i samtiden. Disse
produkter handler Instant Icon om.
Vi er stolte af at præsentere Instant Icon ved et inspirerende arrangement i samarbejde med Danfoss
Universe. Hør forfatterne fortælle om instant icons og bogens tilblivelse.
Prominente oplægsholdere
Charlotte Sahl-Madsen fortæller om Man on the Moon, et redskab udviklet og anvendt af Danfoss til at
fremme virksomhedens innovationsevne. For mange større virksomheder er det en udfordring at arbejde med både radikal og inkrementel innovation på samme tid. Hvordan kan man supplere en strømlinet udviklingsproces med et mere tværfagligt og forretningsfokuseret forløb? Man on the Moon fremmer medarbejdernes innovationsevne og leverer konkrete beslutningsgrundlag til topledelsen.
Hør Poul Mikkelsen fortælle om magien i produktet. Det nye mediebillede har øget produkters betydning. Produktet er sandhedens øjeblik for et brand; et fællesskab producenten har med sin kunde. Et produkt skal indeholde hele brandhistorien for at være vellykket: arv, attitude og ambition. Produktbranding bliver tit underkendt i forhold til corporate branding.
Køb bogen til særpris, og få den signeret
På dagen vil det være muligt at købe bogen Instant Icon til særprisen 265,- (normalpris 299,-) og få den
signeret af forfatterne.
Program
Kl. 9.15 Morgenmad i udstillingsbygningen Cumulus. Udstilling af forskellige Biomega-cykler.
Kl. 9.45 Velkomst v/Jens Martin Skibsted
Kl. 10.00 Om tilblivelsen af bogen Instant Icon v/ Sune Aagaard.
Kl. 10.20 Instant icons v/ Jens Martin Skibsted
Kl. 11.00 Mulighed for bogkøb og signering af forfatterne + pause
Kl. 11.15 Man on the Moon v/Charlotte Sahl-Madsen
Kl. 11.35 Magien er i produktet v/ Poul Mikkelsen
Kl. 12.20 Arrangementet afsluttes.
Hvornår og hvor?
Tirsdag den 24. februar 2009 kl. 9.15-12.30
hos Danfoss Universe, Mads Patent Vej 1,
6430 Nordborg.
Tilmelding
Deltagelse i arrangementet er gratis.
Tilmelding på business@gyldendal.dk senest 16. februar 2009 - med angivelse af navn, adresse og eventuel
virksomhed senest den 16. februar 2009. Vi fylder op efter først-til-mølle-princippet. Bemærk, at der faktureres 250,- i tilfælde af fravær på dagen uden varsel.