Er du mellem 14 og 18 år har du chancen for at deltage i årets klimacamp i Sønderborg
Lav en film om klimaændringerne på mobilen og konkurrer om at blive blandt de 500 deltagere fra 48 lande som mødes til Bright Green Youths i sønderborg i august 2009.
Under overskriften ”60 sekunder til at løse verdens største problem” giver Bright Green Youth i samarbejde med Lommefilm nu Danmarks unge chancen for at komme med deres løsninger på klimaproblematikken.
Det sker i en filmkonkurrence, hvor unge skal lave film på deres mobiltelefoner. Vinderne løser med det samme billet til at deltage på Bright Green Youth.
Læs mere om filmkonkurrencen på www.brightgreenyouth.org og www.lommefilm.dk
Filmkonkurrencen løber frem til 20. april. Filmene må max være 60 sekunder lange. Deltagerne skal være mellem 14 – 18 år, når Bright Green Youth løber af stablen 8-11 august 2009.
Vinderne vil ud over adgangen til et program spækket af inspirerende øvelser og oplæg fra førende forskere få dækket overnatning og forplejning.
Partnere
Bag konkurrencen står Bright Green Youth og Lommefilm. Konkurrencen er desuden støttet af fem danske kommuner med en skarp klima- og miljøprofil: Skive, Århus, Sønderborg, Egedal og Lolland.
Se indslag om konkurrencen på TV SYD