Vi bruger olie, kul og naturgas, som om der var rigeligt
Men det er der ikke. Olie, kul og naturgas er tudsegammel energi. Vi bruger dem i et tempo, der slet ikke matcher den tid, det tog at spare dem op.
Olie, kul og naturgas har nemlig det til fælles, at de gemmer på solenergi, der er millioner af år gammel. Vi kalder dem fossile brændstoffer.
De fossile brændstoffer er dannet af plankton, planter og dyr, som levede i havet og på landjorden for over 50 millioner år siden.
De voksede med energi fra solen. Energien blev brugt til at lave nye celler ved at binde kulstof fra luftens CO2.
Da de forhistoriske dyr og planter døde, tog de deres kulstof med i graven. År for år blev der ophobet flere og flere døde rester, som langsomt blev omdannet til olie, kul eller naturgas.
Når vi brænder dem af i dag, genvinder vi deres bundne solenergi. Samtidig udvikles der med ét hug store mængder CO2 fra det kulstof, som naturen var millioner af år om at binde.
Og vi kan godt opgive drømmen om at opbygge nye lagre af olie, kul og gas. Vi ville selv nå at blive forhistoriske i mellemtiden.