Mere end halvdelen af oliens energi (65 %) kommer fra kulstof (C). Resten kommer fra brint (H) og andre stoffer i olien
Her kan du pumpe råolie op af jorden med en klassisk oliepumpe
Mere end halvdelen af oliens energi (65 %) kommer fra kulstof (C). Resten kommer fra brint (H) og andre stoffer i olien.
Det meste råolie raffineres til benzin eller dieselolie, som bruges i bilernes og lastbilernes motorer.
Det tager millioner af år at danne råolie. Råolien kommer af plankton og grønne alger, der levede i havet for mere end 50 millioner år siden. Man kalder olien for et fossilt brændstof.
Olien udleder store mængder CO2, når den forbrændes. Det kommer fra det kulstof (C), som algerne tog med sig "i graven”, da de døde. Algerne optog CO2 til at opbygge kulstofforbindelser af, da de voksede og levede. Det kulstof er stadig bundet inde i olien. Det danner CO2, når det tilføres ilt i forbrændingen.
Olie udleder mindre CO2 end kul pr. energienhed. Det er fordi, der er mere brint i olie end i kul. Brint forbrænder til vand (H2O) i stedet for CO2.