Torsdag den 2. juli offentliggør Undervisningsminister Bertel Haarder og Videnskabsminister Helge Sander, at
Det Nationale Center for naturfag, teknik og sundhed placeres på Alsion
Centret vil arbejde sammen med såvel Universe Research Lab som Universe Fondens øvrige aktiviteter samt naturligvis med Danfoss Universe.
Centrets vigtigste opgave bliver at inspirere til bedre undervisning i naturfag, teknik og sundhed. Der etableres tillige et tæt samarbejde med Københavns Universitet om naturfagsdidaktik.
Centerets opgaver bliver blandt andet:
- At øge kvaliteten i undervisningen i naturfag, teknik og sundhed´
- At bidrage til at udvikle efteruddannelse af lærere og undervisere
- At skabe et bedre samspil mellem det formelle uddannelsessystem og uformelle læringsmiljøer
- At bidrage til at skabe danske netværk for undervisere, kommuner, uformelle læringsmiljøer mv.
- At indsamle og formidle erfaringer fra praksis og forskning i fagdidaktik til udvikling af undervisningsmaterialer mv.
Bestyrelsen for Det nationale Center er sammensat af følgende personer:
- Charlotte Sahl-Madsen, CEO Danfoss Universe og fondsdirektør for Universe Fonden
- Nils O. Andersen, professor i fysik på Niels Bohr Instituttet og dekan for det naturvidenskabelige fakultet, Københavns Universitet
- Claus Hviid Christensen, Vice President i Research & Delevopment hos Haldor Topsøe A/S
- Wenche Erlien, udviklingsleder ved det tilsvarende norske center ”Naturfagsenteret” i Oslo
- Gitte Bailey Hass, ansat ved Europaskolen i Bruxelles og har tidligere været formand for Danmarks Fysik- og Kemilærerforening
- Harald Mikkelsen, rektor for professionshøjskolen VIA University College
- Randi Brinkmann Wiencke, direktør for teknologi, ernæring og sundhed på professionshøjskolen Metropol.