Kronprinseparret ved indvielsen af Danfoss Universe i 2005.
På lørdag den 22. august 2009 besøger kronprinsesse Mary Danfoss Universe.
Kronprinsessen er protektor for Hjerteforeningen, og hun skal på lørdag overvære Hjertebarnsfondens uddeling af legatmidler til tre forskere.
Kronprinsesse Mary ankommer til Cumulus klokken 12.15, hvor hun hilser på formanden for den kommende fusionerede Børnehjertefond, Henning Dyremose, Hjerteforeningens konstituerede direktør, Hans Jørgen Korsholm, og Jørgen Mads Clausen med hustru Annette Clausen.
En flok hjertebørn vil også hilse på kronprinsessen.
Efter overrækkelse af legater og underholdning i Cumulus-bygningen, vil kronprinsessen og hjertebørnene gå på opdagelse i EnergyLab i Danfoss Universe.
Det er anden gang, at kronprinsesse Mary besøger Danfoss Universe.
Første gang var i maj 2005, da kronprinseparret var med til at indvie Danfoss Universe sammen med prins Joachim, prinsesse Alexandra, prins Nikolai og prins Felix.