Pneumatik eller hydraulik
Når du trykker håndtaget ned på den pneumatiske cylinder , bliver luften indeni først komprimeret. Lidt senere kan luften ikke give sig mere. Derfor bliver luften skubbet fremad.
Olie eller luft - samme princip, forskellig virkning
Hvorfor føles det pneumatiske system andeledes end det hydrauliske system?
Det er fordi den pneumatiske cylinder er fyldt med luft, mens den hydrauliske cylinder er fyldt med olie.
Pneumatiske systemer
Systemer, der bruger luft, kaldes "pneumatiske". Du kan altid høre, når der er tale om pneumatik, fordi der opstår en hvislelyd, når systemet aktiveres. Tænk for eksempel på dørene i et tog.
Det pneumatiske systemer virker ved hjælp af luft. Luft er en gasart. Derfor kan luften presses sammen til et vist punkt - man siger, at luften "komprimeres".
Når luften ikke kan komprimeres mere, bliver luften skubbet fremad.
Den virkning kan bruges til at opfange stød, for eksempel giver pneumatiske støddæmpere biler en mere jævn kørsel på ujævne veje.
"Hydrauliske" systemer
"Hydrauliske" systemer bruger væske - typisk olie.
Væske bliver ikke komprimeret, så derfor bliver væsken blot presset jævnt frem.
Hydrauliksystemer reagerer meget hurtigt og med en jævn kraft. Det gør disse systemer mere velegnet, når der er behov for stor og stabil kraft.