Program
Hermed følger et foreløbigt program for vores Science Camps. Der tages forbehold for ændringer.
Dag 1
Alle mødes ved indgangen kl. 12.15, hvor I får udleveret Camp T-shirts og drikkedunke. Herefter bliver I udfordret igennem spændende og sjove aktiviteter i parken, hvor I kan lære hinanden bedre at kende. Vi går samlet over i parkens nye udstilling om kroppen, hvor vi bl.a. skal på en rejse igennem kroppen i vores 5D-biograf. Når det bliver aften og vi har parken for os selv, vil vi køre på Segway og hygge med spil, leg og måske med bål og skumfiduser afhængigt af vejret. Øjnene lukkes i vores nye flotte lejerskole, som danner rammen om hele Campen.
Dag 2
Dagen starter i parken for dem, der tør, med vild parkour. Derefter skal vi have handsker og briller på og dissekere hjerter og lunger i vores egen labor og se nærmere på, hvordan hjertet og lunger virker og hvordan de egentlig ser ud. Om aftenen skal vi trylle med kemi og mad og der venter jer en iskold overraskelse.
Dag 3
Vi starter dagen med en frisk morgentur på Segway. Vi programmerer udfordrende spil med LEGO PIGO og udfordrer familien på deres reflekser. Dagen slutter ved indgangen kl. 16.