Pressemeddelelse: 1.juni 2010
Sankt Hans inderst inde
I Danfoss Universe kan I holde Skt. Hans aften med god musik. Hør bl.a Søs Fenger og oplev vores populære Science Show. Få indblik i heksetricks og sjove heksehistorier sammen med heksen Poxy.
I oplevelsesparken på Nordals kan man igen i år opleve en rigtig hyggelig aften for hele familien. Onsdag den 23. juni blænder parken nemlig op for en masse Sankt Hans aktiviteter med bål, musik og heksehistorier.
Kom i Danfoss Universe i løbet af dagen, hvor der hver dag er science show og workshop. Efter kl. 16.00 den 23. juni kan man i anledning af Sankt Hans købe en indgangsbillet for kun 50 kr.
Der er underholdning i parken mellem 16.30 og 19.30.
Hør Marimbaband i Blå Kube. Kom og oplev musikken med en usædvanlig akustik. Mød også Heksen Poxy i hjertet af parken, hvor hun fortæller om mystiske heksetricks og brygger heksebryg.
I parkens nyindrettede café Feed Your Brain kan man nyde sin aftensmad eller sin egen picnic i nærheden af Caféen til lyden af god jazz.
I anledning af Sankt Hans er der i Feed Your Brain sammensat en lækker Sankt Hans menu.
Læs mere på www.danfossuniverse.com/sankthans
Fra 19.45 til 20.45 kan alle parkens gæster nyde en times koncert med Søs Fenger, som også vil synge Midsommervisen, når bålet tændes kl. 21.00.
Bålet tændes igen i år på en ”vildt klog og anderledes måde” af Professoren. Parken holder aftenåbent til kl. 21.30 og alle aktiviteter er gratis, når entréen er betalt.
Segwaybanen og gravemaskinerne har åben indtil 19.30 den 23. juni.
Læs mere på parkens hjemmeside www.danfossuniverse.com
Danfoss Universe har i denne sæson åbnet en ny Off Road Segwaybane, hvor gæsterne for alvor kan teste balancen på en bane, der er vildere og mere uforudsigelig end før. Man kan forsøge sig på krogede pukler og vildt terræn. Segway Off Road er en attraktion, der i høj grad forener kroppen og teknologi på en lærende måde. Book en tid på www.danfossuniverse.com.
Yderligere oplysninger kan fås hos:
Mette Sørensen, presseansvarlig, Danfoss Universe.
Tlf.: 7488 9520 . Mobil: 2927 4328 . Mail: mes@danfossuniverse.com