Ansøgning punkt 3 - arbejdsområder og ansøgningsskema
Arbejdstiden i Danfoss Universe er meget forskellig, alt efter hvilken afdelingen du bliver tilknyttet. Da parken holder åbent 7 dage i ugen i hele sæsonen, skal du forvente at arbejde i weekenderne og i helligdagene. I alle afdelinger vil du via TV skærme kunne se dine vagter, dine fridage, og andet via vores elektroniske vagtplansystem og minimum 4 uger frem, eller du vil kunne se din vagtplan online hjemmefra.
Vi har i Danfoss Universe som medarbejdere og kollegaer stor respekt for hinanden og for vores arbejde. Hver dag hele sæsonen igennem, indgår vi i et vigtigt team samarbejde, hvor vi lægger stor vægt på åbenhed i mødet med gæsten og med hinanden. Vi bidrager alle til at yde det bedste vi kan, derfor anser vi også det at møde til tiden, så en helt naturlig del.