og forlader i 1985 EF efter en folkeafstemning
Det grønlandske flag fra 1985
På Grønland var der i 1970erne blevet rejst en voksende kritik af den måde, udviklingen på øen foregik på. Man - især den yngre genration - følte, at forandringerne især var foregået på dansk initiativ, uden at man havde inddraget grønlænderne i de økonomiske og politiske beslutninger.
Grønland havde siden 1953 været et amt i det danske rige og var ikke længere en koloni. I Landsrådet i Godthåb/Nuuk, der var Grønlands amtsråd, sad hovedsageligt ældre grønlændere, der havde accepteret den modernisering, der var sket sidste 10 år.
De unge grønlændere følte, at landsrådsmedlemmerne havde svigtet deres grønlandske identitet.
Fra dansk side kunne man synes, at kritikken var urimelig, da man netop mente, at man havde haft som mål for moderniseringerne at sætte grønlænderne bedre i stand til at udvikle et moderne samfund.
Man havde fra dansk side også haft indtryk af, at reformerne var foregået med bred tilslutning fra det grønlandske samfund. Moderniseringerne havde imidlertid gjort Grønland åben for påvirkninger udefra. Påvirkninger som styrkede den grønlandske befolknings selvbevidsthed og som gjorde dem mere kritiske over for, hvad der kom fra København.
En kommission blev nedsat i 1975 for at se på mulighederne for hjemmestyre. 2 år efter kom den med forslag til en hjemmestyreordning.
Grønland skulle efter den efterhånden overtage al lovgivning og administration af grønlandske anliggender. Den danske statskasse skulle fortsat støtte Grønland økonomisk. Danmark skulle fortsat varetage udenrigs - og forsvarspolitikken for Grønland. Det grønlandske EF-medlemskab skulle tages op til overvejelse senere.
Forlaget blev til lov i 1978. Hele Folketinget med undtagelse af Fremskridtspartiet stemte for.
7. januar 1979 blev forslaget accepteret af grønlænderne ved en folkeafstemning og i 1985 stemte grønlænderne sig ud af EF.
I 1980 kom det i København til voldsomme gadekampe mellem politi og aktivister omkring "Byggeren" på Nørrebro.