Nørrebro- urolighederne følger derefter - de værste siden krigen
Nørrebro 18.maj 1993
Efter EF afstemningen i 1972 var danskernes holdning til EF/EU ret så halvhjertet. De mange, der stemte ja i 1972 og siden hen støttede EF/EU projektet gjorde det hovedsageligt, fordi der var praktiske økonomiske fordele ved medlemskabet, og ikke fordi de ønskede en stærk union. Da unionsbestræbelserne tog til i EF i løbet af 1980erne, voksede danskernes skepsis over for EF. I 1986 kom afstemningen om "EF-pakken", der skulle sætte tankerne om et fælles indre marked i gang. Poul Schlüter, der var statsminister i 1986, sendte forslaget til en vejledende folkeafstemning og det blev vedtaget.
Unionsbestræbelserne fortsatte. I 1992 blev Maastricht - aftalen underskrevet. Den aftale skulle styrke samarbejdet i EF - især på det økonomiske område, og der skulle indføres en fælles valuta. Ved folkeafstemningen i Danmark i 1992 blev det nedstemt. Resultatet var et chok for det etablerede system i Europa og i Danmark. EF kom ind i en alvorlig krise. Løsningen på den var Edinburgh-aftalen, hvor Danmark fik en særordning i forhold til Maastricht-aftalen. Ved folkeafstemningen om aftalen blev den vedtaget.
I modstanderkredse blev man rasende over, at det etablerede system tilsyneladende havde vist ringe respekt for nej `et fra 1992, når man havde sendt et nyt forslag til afstemning så kort tid efter. Denne stemning førte på afstemningsaftenen til nogle af de værste uroligheder på Nørrebro i København siden besættelsen. Politiet måtte skyde med skarpt, og der var flere sårede betjente og demonstranter.
1994 ændrede EF så navn til EU - Den europæiske Union.