Virtuelt kort

Ofte stillede spørgsmål

Ofte stillede spørgsmål til Danfoss Universe
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte booking på 7488 7488.

Vi har samlet nogle af de spørgsmål, vi ofte får af vores gæster. Har du andre spørgsmål eller mangler uddybning, er du velkommen til at kontakte booking på  7488 9500 .

 
Må man tage hund med ind?

Hunde er meget velkomne i Danfoss Universe- så længe de holdes i kort snor.
Vi henstiller hundeejere til altid at holde deres hund under opsyn og kun binde dem ved de dertil indrettede hundeparkeringspladser.

Ved indgangen udleveres poser til hundens efterladenskaber. Vær venlig at benytte disse.

Hunde er ikke tilladt i bygninger samt i attraktioner.

 
Er aktiviteterne mest inde eller ude?

Danfoss Universe er en park med en ligelig fordeling af indendørs- og udendørsaktiviteter. Det er dog altid klogest at klæde sig efter vejret.

 
Er der magnetfelter i Danfoss Universe?

Der findes ikke nogen magnetfelter i parken. Et besøg i Danfoss Universe er derfor helt sikkert for pacemaker-brugere


 
Hvilken dag vil være den bedste dag at komme på, hvis man ikke vil stå i kø?

Vi kan aldrig garantere, at der ikke er kø ved indgangen og ved attraktionerne. I højsæsonen er der dog ofte lidt færre mennesker om lørdagen, da man ofte har skiftedag i lejede sommerhuse. Hvis I kommer en gruppe sammen, er det en god ide at bestille jeres billetter i booking, inden I kommer. Det gør betjeningen hurtigere.

 
Har I to-dags billetter?

Hvis I planlægger at komme i parken mere end én gang, er det en god ide at købe et årskort. Med et årskort er der penge at spare allerede ved andet besøg.
I anledningen af Danfoss Universes 5 års fødselsdag er det i 2010 muligt at anvende dagsbilletten i to dage. Adgangsbilletten er personlig og skal anvendes på hinanden følgende dage.

 
Kan man låne en kørestol?

Vi har en kørestol til gratis udlån. Har I brug for en kørestol til besøget, så ring til booking for at høre om jeres muligheder.

 
Kommer man gratis ind, når man er medhjælper til en handicappet?

Ja, men husk at medbringe ledsagerkort.

 
Kan man komme rundt i parken med en kørestol?

Danfoss Universe er handicapegnet, og det er let at komme frem næsten overalt i både park og i udstillingshusene.

 
Hvem er jeres målgruppe?

Vores park har noget at tilbyde alle små som store - men overordnet henvender en stor del af attraktionerne sig til børn og unge mellem 8 og 15 år og deres familier. Den smukke have og vores to museer er meget populære blandt den ældre generation.

 
Hvor gammel skal man være for at køre på en Segway?

Man skal være 135 cm høj og så anbefaler vi at man min. er 10 år. Vægtgrænsen er 117 kg. Vi har sat disse regler op for sikkerhedens skyld. En Segway kræver både koordinations- og balancekundskaber samt en vis vægt at styre.

 
Koster det noget, når man har betalt indgang?

Alle aktiviteter og events er gratis, hvis andet ikke står nævnt.
Dog koster Segway Off Road 50 kr/person. Billet bookes online eller bestilles ved Informationen.

 
Nærmeste overnatningsmuligheder?

Nordals Idrætscenter – hotel og træningscenter, Stadion Vej 1, Nordborg.
Hotel Nørherredhus, Mads Clausens Vej 101, Nordborg

Vi tilbyder i samarbejde med Trojel Turistmarketing en samlet familie-pakke, der består af overnatning samt entré for to voksne og to børn (3-11).  Se overnatningsmuligheder og book on-line her.

 
Må man ryge i parken?

På Cafeens og Food Factorys terrasser er der mulighed for at ryge. Resten af parken er røgfri.

 
Må man have mad med i parken?

Ja, I kan nyde jeres medbragte mad i vores picnicområder. Vi har udendørspicnicområder ved legepladsen og Fabrikken samt et overdækket picnicområde ved Fluidpower. Bag Cumulus er det muligt at grille. Husk grill og kød.

 
Må man drikke alkohol i parken?

Man må gerne drikke øl og vin i parken. Berusede gæster har dog ikke adgang til parken.

 
Må man gå ud i bilen og hente noget?

Ja – men husk din billet for at komme ind i parken igen.

 
 
Kan man holde fest i Danfoss Universe?

Ja. Danfoss Universe er den perfekte ramme for alle slags fester. Læs mere om alle mulighederne.

 
Kan man leje en trækvogn?

I Danfoss Universe kan du gratis låne både trækvogn og klapvogn.

 
Hvor lang tid skal man bruge i parken ?

Vi har over 200 aktiviteter i parken, så vi anbefaler mindst tre timer i parken.

Denne side er oprettet: 04.02.2009
Denne side er sidst opdateret: 05.07.2010
Danfoss Universe | Mads Patent Vej 1 | 6430 Nordborg | 7488 9500 | info@danfossuniverse.com
skybrud.dk
Research Lab
Impact by Danfoss Universe
Universe Fonden
Luk

Universe Research Lab forsker i læring, kreativitet, undervisning og innovation hos børn og unge og stiller sin viden til rådighed for interessenter i uddannelsessystemet, erhvervslivet og Danfoss Universe.

Besøg Universe Research Lab
Luk

Impact by Danfoss hjælper danske og internationale virksomheder med at styrke innovationsevnen.

Besøg IMPACT by Danfoss
Luk

Universe Fonden er en almennyttig fond, der har til formål at gennemføre forskning og forskningsbaserede udviklingstiltag inden for læring, kreativitet og innovation.

Besøg Universe Fonden
EnglishDeutsch
ForsideOm Danfoss UniversePresseKontaktNyhedsbrevÅrskortLog inSøg
Parkens oplevelserPlanlæg besøgMest for skolerKonferencer og festerBliv klog